
Man ta’r en pædagog og et par beboere der keder sig lidt, en sommerferie på
institutionen; sender dem op i ”gokken’s” øvelokale og afprøve nogle ”Lars Ulrich”
trommestikker – resten er historie.
John D Band blev dannet i 2008, opkaldt efter institutionens snavsede grønne
traktor.
Bandet har med skiftende besætninger været et sejlivet og unikt handicap
garagerock orkester på den jydske undergrunds-scene.
Med en undrende, drillende og direkte facon, har John D Band fra dag 1, haft sit
helt eget udtryk.
Bandet har fra starten haft en mission om at spille koncerter både i, men i
særdeleshed- også udenfor handicap miljøet.
Det er blevet til en god røvfuld koncerter på ungdomshuse og til punkfestivaler,
men så absolut også den fremragende Sølund Festival.
Vi har et motto om, at der ikke findes ”normale mennesker” – vi har i hvert fald
aldrig mødt ét.
August 2021 udgav John D Band en 10” vinyl-ep; et resultat af Corona-nedlukning,
isoleret i små cirkler på en institution.
Pladen er blevet til helt i tråd med bandets generelle holdning, som en hyldest til
spilleglæden, livet og kærligheden.
... optaget hos Odessa Recordings, Hyllested Mark og slutteligt mastreret af
legendariske Peter Peter (ex Sort Sol, nu Bleeder), som udtalte:
Hils bandet og sig godt gjort-hvem spiller trommerne? Der er lidt Mick Tucker over
det!